Øst for São Vicente på det nordlige Madeira ligger byen Ponta Delgada på en havslette. Ponta Delgada er omgivet af store appelsinlunde og vinmarker, hvorfra de nye bordvine Enxurros kommer. I denne del af Madeira finder du naturskabte klippepøler, der fyldes med rent tidevand. Langs Ponta Delgadas brolagte gader er et farveorgie af blomster. Landsbykirken Igreja Matriz de Senhor Bom Jesus rummer et forkullet trækrucifiks som tillægges mirakuløse egenskaber. Den første søndag i september vil du opleve, at hele byen er festklædt, og troende fra hele Madeira valfarter her til Ponta Delgada for at ære korset.
Område: Den nordlige del Oplevelser: Kirker