Hotel Reid’s Palace i Funchal

Spadserer du lidt ud ad kystvejen mod vest i Funchal, kommer du til det berømte Hotel Reid\'s Palace. Det er en tidslomme af et hotel i Funchal, hvor man holder traditionerne i hævd med elegance og atmosfære. Her indtages »five o\'clock tea« efter det gamle ritual. Du behøver ikke at bo på hotellet for at få et glimt af fortidens glans og atmosfære. Nyd en te seance og kig dig omkring.

Selvom hotellet i middagsrestauranten accepterer jakke og slips, vil mange af gæsterne være i smoking og lang kjole. Efter middagen spilles der op til dans i hotellets cocktailbar. Hotel Reid\'s Palace i Funchal har i sin mere end hundredårige historie haft mange statsoverhoveder og andre berømtheder som gæster i Funchal, bl.a. boede Winston Churchill her.

Område: 
Oplevelser: